Palads Teatret giver gæsterne en magisk oplevelse med DVT Light  

Kvalitet, brugervenlighed og samarbejde var nøgleordene, da Frederikshavns gamle biograf i 2022 blev opgraderet til at give en oplevelse ud over det sædvanlige. En komplet belysningsløsning fra DVT Light spiller en central rolle i den renoverede biograf.

Palads Teatret i Frederikshavn har ligget på sin nuværende adresse siden 1942, men de oprindelige ejere ville næppe kunne kende stedet, hvis de så det i dag. Den hæderkronede gamle biograf er blevet shinet op, så den byder på en oplevelse ud over det sædvanlige med blandt andet Danmarks største Cinemascope-lærred, komfortable kæreste-chaiselonger – og belysning fra DVT Light.

En magisk oplevelse

For biografdirektør Kris Søgaard Pedersen består en god biografoplevelse af mange komponenter. Når de udvælges og implementeres rigtigt, skaber de en nærmest magisk oplevelse, og belysningen har hele tiden spillet en central rolle.

Let at sætte den rette stemning

For at finde den rette løsning samarbejdede Palads Teatret med lokale Strandby Elteknik. Valget faldt på RGBW-bånd, sorte aluprofiler og Dali-styringer fra DVT Light – alt sammen lavet efter mål. Løsningen dækker de tre sale og foyeren, og Kris Søgaard Pedersen er glad for den fleksible kvalitetsløsning.

”Vi gik efter en hyggelig hulefølelse med dæmpet randbelysning i foyeren, og salene har hver deres stil med prangende RGB i sal 1, en behagelig varm hvid i sal 2 og randbelysning i sal 3,” siger han. ”Noget som var særligt vigtigt i forhold til lyset i salene var, at lyset i en biograf skal kunne dæmpes trinløst ned til 0,1 %, inden det slukker.”

Løsningen fra DVT Light gør det let at skifte farve og lysstyrke efter behov. ”Det er rart selv at kunne gøre det uden at skulle kontakte en tekniker,” bemærker Kris Søgaard Pedersen. ”Alt i alt giver det os mere kontrol over stemningen i biografen, så vi kan præsentere vores gæster for et unikt og indbydende miljø. Og vi kan mærke på dem, at vores belysningsløsning virker efter hensigten – så vi er fuldt ud tilfredse.”

Godt samarbejde og høj kvalitet

DVT Light bidrog med råd og vejledning om valg og opsætning af løsningerne, og Kris Søgaard Pedersen roser samarbejdet i løbet af projektet. ”Vi har lige fra starten mødt en utrolig velvilje fra vores samarbejdspartnere,” siger han. ”Jeg tror, at mange lige som os syntes, at det var et spændende projekt. Jeg er taknemmelig for at have arbejdet sammen med så engagerede professionelle, og jeg føler, at resultatet af samarbejdet er et, vi alle kan være stolte af.”

Når valget af belysning faldt på DVT Light, handlede det om at få den helt rigtige løsning. ”Den største fordel ved løsningen fra DVT Light er kvaliteten – den er svær at beskrive, men det kan ses,” siger Kris Søgaard Pedersen. ”Vi er rigtig glade for det lækre grej. Det har også været en stor fordel, at vi har kunnet få alting skræddersyet til vores behov, og så er det fedt, at det er lavet lige her i Danmark.”

Klar til en fremtid med magiske oplevelse

Det renoverede Palads Teater genåbnede i april 2022. Ud over et bredt udvalg af kvalitetsfilm fra hele verden byder biografen på oplevelser som teater, koncerter og foredrag. Med sine kvalitetsløsninger inden for indretning, lyd og lys er biografen klar til at give sine gæster magiske oplevelser i mange år fremover, og spørger man Kris Søgaard Pedersen, om han ville anbefale andre at bruge DVT Light til lignende projekter, tøver han ikke.

”Helt sikkert!” slutter den tilfredse biografdirektør.